Menu

Uafgjort mod Vordingborg acceptabelt

Per Myhrmann
02. februar 2019 kl. 17:01
5 nye spillere blev prøvet

Referat af træningskampen Avedøre – Vordingborg (s.1) –1-1 (1-1).

 

Til årets første træningskamp havde cheftræner Peter Juul valgt at se 5 nye spillere i kamp. Det betød, at flere spillere, der havde været med i alle kampene i efteråret, denne lørdag spillede på det andet hold, der mødte Skovlunde på udebane.

Første halvleg blev lidt rodet, synes jeg. Avedøre var ikke så boldbesiddende, som forventet, og Vordingborg kom frem til en del gode tilbud til at bringe sig foran. Det skete så efter 22 minutter, hvor et hjørnespark blev snittet videre til scoring i fjerneste hjørne. Flot udført af målscoreren. Allerede fire minutter efter udlignede Martin Nordentoft på et hovedstød, da han var løbet med frem i et modangreb. Men Vordingborg havde fortjent at være foran ved pausen. De virkede meget hurtigere på fødderne, og Avedøre fik ikke kæderne til at hænge rigtigt sammen.

Efter pausen havde Avedøre meget mere styring på kampen. Der blev skabt flere angreb med efterfølgende chancer. Vordingborg havde stadig nogle kontraangreb, hvor de var farlige, men de kom ikke til chancer overhovedet. At kampen endte uafgjort var retfærdigt, men Vordingborg havde måske fortjent sejren, hvis de havde udnyttet deres muligheder i den første halvdel af kampen. Men har klarede målmand Rasmus Siggaard med flere redninger kastanjerne ud af ilden.

Resultatet var i denne kamp ikke det vigtige for Avedøre. At se nogle nye spillere an og få lidt kilometer i benene var vigtigere. I sommer vandt Avedøre ikke en eneste træningskamp, men efterårets turneringskampe gik vist meget godt alligevel, så vidt jeg husker!

 

På lørdag den 9. februar spilles næste træningskamp hjemme mod Skjold kl. 12.30. Gratis entré.

”Reserveholdet” spiller ude mod Friheden kl. 14.15 lige efter på Avedøre Stadion.

 

Mål:               Rasmus Siggaard

Forsvar:         Andreas Jensen – Niklas Myhrmann (anf.) – Martin Nordentoft – Gia Hung Dinh Tran

Midtbane:      Mathias Redke Jensen – Mads Eslund – Kim Gurskov – Sebastian Tan

Angreb:         Mikkel Verlis – Martin S. Nielsen

Indskiftet:      Jesper Hansen – Mikkel Reimer-Gadby – Lars Jacobsen

Luk