Uafgjort mod topholdet Tune i serie 3
Referat af serie 3-kampen Avedøre – Tune – 4-4 (2-1).
Det var et godt mandskab, den fra Malaga importerede cheftræner, Lars Boelsmand, kunne stille mod rækkens tophold. Thomas Petersen er startet træningen efter operation og prøvede formen af på reserveholdet søndag formiddag.
Det må siges at have været et godt valg. Thomas Petersen scorede til både 1-0 og 2-1 i første halvleg. Desværre holdt den føring ikke kampen ud. Anden halvleg blev målrig, Efter udligning af Tune sørgede Nick Routhe for tredje føring i kampen med et mål til 3-2. Tune lykkedes dog at vende kampen på hovedet med to mål i træk. Bagud 3-4 slog 17-årige Besnik Ljoki til med kampens sidste mål til slutresultatet 4-4. Avedøre er nu nummer 5 i rækken med 6 point op til oprykningspladsen, en plads der indtages af Viby/Gadstrup.
Der spilles igen mod netop Viby/Gadstrup lørdag den 12. maj kl. 11.30 ude i Viby.