Menu

Tæt på sejr, men 1-1 i serie 3 mod Havdrup

Per Myhrmann
21. april 2018 kl. 09:19
Førte 1-0 til langt ind i overtiden

Referat af serie 3-kampen Avedøre – Havdrup – 1-1 (0-0).

 

Endelig blev det tid for forårets første kamp for DS-reserverne efter et par aflyste/udsatte kampe. Det var et af topholdene, Havdrup, der kom på besøg fredag aften på bane 2.

Det var et noget nyt og forynget Avedøre-hold, der blev sendt på banen. Indsatsen for de 7-8 nye unge spillere fejlede ikke noget i aftenens dyst, som kunne have givet sejr. Jack Overby scorede på hovedstød med kun 3 minutter tilbage af kampen, så det lignede 3 point til Avedøre. Men 5-6 minutter inde i overtiden, som dommeren må have fundet nødvendig, fik Havdrup udlignet.

At det var fortjent nok, at topholdet fik point ud af kampen, er nok muligt, men det er ærgerligt, når det sker på det tidspunkt og den måde.

Havdrup havde gennem starten af kampen mest spil og de største muligheder. Avedøres indsats var god, men det var svært at få det konstruktive til at fungere. Det blev så bedre og bedre gennem kampen, som var fair spillet med kun et enkelt gult kort til anfører Nicholas Helstrup, som ærgrede sig lidt for højlydt over en dommerkendelse, som gik Avedøre imod.

Der spilles igen allerede på tirsdag en 24. april kl. 18.30 hjemme mod Himmelev-Veddelev. Måske ændres der lidt på holdet, hvis nogle af de 12 (!) spillere, der meldte afbud til 1.-2.-holdet denne weekend, skulle gå hen og blive fri for skader eller andre undskyldninger for ikke at kunne spille.

 

 

Luk