Menu

Tabte i serie 2

image Anfører og målscorer Nikolai Lukassen
Per Myhrmann
23. oktober 2021 kl. 15:56
Nederlag på 2-5 mod INVICTUS

Referat af serie 2-kampen Avedøre – INVICTUS XI – 2-5 (0-2).

Der blev stillet med 14 mand i kampen mod INVICTUS XI, og spillet så ud til at fungere, selv om spillerne ikke træner sammen; nogle slet ikke. Modstanderen havde den første store chance, men først efter godt en halv times spil blev det 0-1 efter hjørnespark og flot hovedstød til udebaneføring. Inden pausen blev føringen udbygget med et fladt skud fra distancen.

Hurtigt efter pausen blev det 0-3 efter passivt forsvarsspil fra Avedøres side, inden Avedøre fik reduceret på et straffespark kort efter, dømt mod tidligere førsteholdsspiller Nick Routhe.

Men spillet virket uengageret fra Avedøres side. I de sidste 20 minutter blev det både 1-4 og 1-5 efter sløvt forsvarsspil, inden Avedøres anfører Nikolai Lukassen lukkede til stillingen 2-5 med knap et kvarter igen. Scoringen kom efter et helbanepres, hvor han med sin energi kom fra sin backposition til at være forreste mand.

  

Den næste kamp spilles hjemme lørdag 30. oktober kl. 10.30 mod Taarbæk.