Menu

SS-kamp: Avedøre-Espergærde-2-3 (0-0)

image klubbens logo
Jesper "JK" Kristoffersen
09. oktober 2022 kl. 10:13
I fodbold vinder det bedste hold ikke altid
Avedøre forærede sejren væk.
Forventningerne til lørdagens hjemmekamp mellem Avedøre og Espergærde var point til værterne og gerne tre af slagsen. Avedøre havde endnu til gode at vinde på egen bane i denne sæson, men seneste rundes 3-0-sejr i Taastrup stod klart i erindringen, en sejr, der skulle bygges videre på. Sådan gik det ikke. Trods 65 minutes in overtal and en føring på 1-0 lykkedes det at veksle en sikker sejr til stor frustration. Espergærde vandt 3-2 på råkynisme.
Avedøre startede kampen bedst, som holdet har gjort stort set hver gang i sæsonen. Espergærde blev trykket langt tilbage, og det skortede ikke på chancer til hjemmeholdet. I første halvleg alene burde Martin Nordentoft, Bjørn Jensen, Philip Bo Henriksen som minimum have scoret én enkelt gang hver, og så er der endda gjort plads i regnestykket til yderligere afbrændere, men skarpheden var en mangelvare.
Allerede efter 25 minutter fik Avedøre foræret et endnu større overtag, på bolden som mentalt, da gæsternes Emil Steen Rasmussen fik gult kort for et frispark i den tynde ende. Systemet kortsluttede totalt for den udviste spiller, som med skældsord fra den mindre pæne kategori til linjedommeren, fik raget et direkte rødt kort til sig. Gæsterne havde i forvejen haft vanskeligt ved at finde sig til rette på banen og skabe chancer, med en mand i overtal stod Avedøre derfor med en pokerspillers drømmehånd; nu skulle den blot spilles rigtigt.
Stillingen var 0-0 ved pausen, der blev brugt til at tale om tålmodighed og parathed. Tålmodighed behøvede tilskuerne ikke væbne sig med, for allerede efter fem minutter af anden halvleg scorede Martin Nordentoft et smukt mål, som burde være startskuddet til endnu flere. Det blev det ogsaa, men de kom i den modsatte ende. Martin 'Jern' Nielsen misbrugte inden da en friløber, som givetvis havde lukket ballet, men loppet strøg over mål, få minutter senere startede et mareridt.
Fra 65. minut til 75. minut scorede Victor Montell til gange for gæsterne. Først var der kollektiv lur i Avedøres defensiv, hvor ingen på hverken midtbanen eller i forsvaret tog fat, så en lang bold over bagkæden kunne smides enkelt i mål. Det andet mål til udeholdet så ligeledes enkelt ud. Avedøre tabte samtlige dueller og virkede mentalt fraværende, mens Espergærde-spillerne lignede nogle, der ikke troede deres egne øjne, da bolden blev trykket i mål fra omkring det lille felt. 2-1 til gæsterne.
Surrealismen fortsatte. 10 minutter gik der, før Avedøres overdrevne gæstfrihed gentog sig. En duel på kanten af ​​feltet faldt ud til udeholdets fordel, passivt og slapt forsvarsspil tillod med et simpelt lop Espergærde at score til 3-1. Udeholdets bænk og tilskuere var i ekstase, og man forstod dem, for de så ind i en gavebod, hvor nitterne tilsyneladende ikke havde fundet vej til tromlen.
Minuttet efter sendte Bjørn Engeltoft en lang bold op på Martin Nordentoft, som headede bolden ned for fødderne af Mohammed El-Hasnaoui, topscoreren svigtede ikke og reducerede til 2-3. Men det var for sendt, også mulighed et par halve muligheder bød sig til.
Avedøre smed sejren mod en modstander, der med al respekt skal besejres på hjemmebane. Der var niveauforskel allerede inden gæsterne blev reduceret til 10 mand, men fokus, koncentration og kynisme foran modstandernes mål kræves hver gang i en række, hvor de fleste opgør er tætte. Næste opgave er ude mod Lundtofte lørdag den 15. oktober klokken 13.00, der forventes også tre point, opskriften ligger klar i skuffen, men den skal følges i 90 minutter plus det løse, hvis sejren skal smage af Avedøre.
Holdopstilling: Emil S. Larsen – Magnus Johansson, Bjørn Engeltoft, Mathias S. Christensen, Mikkel Schmelling – Niklas Thomas, Bjørn Jensen, Philip Bo Henriksen, Aymen Lamlil, Martin 'Jern' Nielsen – Martin Nordentoft. Bænken: Mohammed El-Hasnaoui, Nikolai Lukassen, Rohullah Zalmai
Luk