Menu

Sikker sejr på 3-0 over Avarta

image Debuterende målmand Frederik Lind
Per Myhrmann
27. april 2024 kl. 10:57
SS-holdet vandt på kunstbane i regnvejr

Referat af SS-kampen Avarta – Avedøre – 0-3 (0-2).

 Kampen i Espelunden blev grundet vejret med masser af regn gennem dagen afviklet på kunstgræsbanen ved klubhus/omklædning. Ikke de bedste forhold for de tilskuere, der mødte op.

Af rapporter på FaceBook fremgår det, at Emil Møller allerede efter fire minutter bragte Avedøre foran, og at Alek Farhan Bakalarz scorede sit første turneringsmål for klubben ved at øge til pausestillingen 2-0 til Avedøre. Kampene sluttede med et mål mere til udeholdet ved Oliver Algreen-Petersen.

Kampen bød på en debutant i målet, da der var afbud fra de ”normale” målmænd Emil Skjold og Emil Kristensen grundet arbejde og skade. Frederik Lind takkede for tilliden vad at hold målet rent gennem hele kampen.

Fredag den 3. maj kl. 18.30 møder vi rækkens tophold Fredensborg hjemme i Zebrafolden. Lad os håbe på godt vejr med masser af tilskuere, som kan spise og drikke fra boden på stadion. Gratis entré.

Der er plantesalg ved klubhuset i timerne op til kampen. Måske kan du finde en billig og pæn plante til haven og få den med hjem.

 

Mål:               Frederik Lind

Forsvar:         Phillip Bo Henriksen – Alek Farhan Bakalarz – Oliver Algreen-Petersen – Jeppe Malm Kristensen

Midtbane:      Mathias Nedergaard – Emil Malm Kristensen – Kim Gurskov (anf.) – Emil Møller

Angreb:         Martin Nordentoft – Martin S. Nielsen

 

Indskiftet:      Anton Holm – Karl Gaardmand Braad – Benjamin Snerle Trebbien

Luk