Sejr i DS i sidste kamp
Referat af DS-kampen GVI – Avedøre –0-2 (0-0).
Så vandt Avedøre igen i DS. Første sejr for første gang, siden vi på hjemmebane besejrede GVI. Det var i øvrigt første gang i ni kampe, at Avedøre scorede i 2. halvleg.
Den første del af kampen havde GVI bolden mest. Men den største chance tilfaldt Avedøres Mathias Redke, der fik en gudeaflevering fra Mathias Christensen på højre kant. I de sidste fem minutter inden pausen havde Redke et godt skud spillet op af Martin Nordentoft, men GVI var lige efter uheldig med et hovedstød, der ramte stolpen og bolden derfra røg i hænderne på målmand Rasmus Siggaard.
Godt fem minutter efter pausen fandt Niklas Myhrmann med en dyb aflevering Mikkel Reimer-Gadby, der blev nedlagt i feltet. Gadby tog selv straffesparket, men det gode spark helt ude ved stolpen blev flot reddet af GVI´s målmand. Det skulle måske ikke lykkes at score i en 2. halvleg i dag heller. Men efter 51 minutters spil brød Niklas Myhrmann forbandelsen med et mål til 1-0 efter et hjørnespark. Det kunne være blev til 2-0 nogle minutter senere, da Mathias Christensen med en ny gudeaflevering igen fandt Redke foran målet, men igen ingen scoring af den unge talentfulde angriber. Siggaard måtte finde en superredning frem på et hovedstød fra tæt hold midt i halvlegen. Et par hårde tacklinger fra GVI´s side førte til frispark til Avedøre uden for feltet. Det omsatte Sebastian Tan til en 2-0 føring ved at sparke bolden direkte i mål. Mikkel Schmelling var tæt på at bringe Avedøre yderligere foran, da han flot tæmmede bolden og drejede rundt og lobbede bolden over målmanden; men desværre forbi mål fra den spidse vinkel.
GVI´s klart største mulighed faldt til sidst i kampen, men i total fri position flugtede de over mål.
Ikke mange tilskuere var mødt op til kampen, som blev afviklet på kunststofbanen i Nymosen, fordi kampbanen skulle laves om til kunstgræs og var gravet op. Men de var vist ikke kommet særlig langt med det projekt endnu, så vidt vi kunne se.
Den næste DS-kamp spilles i weekenden, hvor lørdag den 3. august er. I ugen efter er der en LP-kamp midt i ugen.
Mål: Rasmus Siggaard
Forsvar: Mathias S. Christensen – Jonathan Villadsen – Niklas Myhrmann (anf.) – Mikkel Schmelling
Midtbane: Mikkel Reimer-Gadby – Steven Green – Oliver Larsen – Martin Nordentoft – Mikkel Reimer-Gadby
Angreb: Mathias Redke Jensen
Indskiftet: Nick Ilsø (67´ Mikkel Reimer-Gadby) – Anders Vibe Kjøller (73´ Mathias Redke Jensen) – Jonas Nørremark (78´ Sebastian Tan)
Ikke benyttet: Jacob ”Shakes” Rasmussen