Menu

Reserverne vandt i serie 3 over FC Ishøj 3-2

Per Myhrmann (med hjælp)
06. oktober 2018 kl. 21:53
Sejr, men ikke en helt igennem god oplevelse

Referat af serie 3-kampen FC Ishøj – Avedøre –2-3 (1-1).

(Referat fra én der har set kampen).

Avedøre vinder 3-2 (1-1) efter en meget aggressiv kamp med virkelig mange nærkampe og svinestreger, flest udført af Ishøj. Spillemæssigt i første halvleg, ser det ikke godt ud. Vi turde ikke rigtig have bolden i frygt for at blive savet ned, også en svær kamp når dommeren ikke rigtig formår at holde styr på det (måske han selv var lidt bange).

Wagle scorer til 1-0 på en lang bold ned i banen og en førstegangs aflevering videre. Ishøj scorer få sekunder inden pausen.

I anden halvleg kommer vi bagud 2-1, og så begynder vi at spille flot fodbold langs jorden og får flyttet godt rundt på Ishøj og med flot et-to afleveringer smækker Patrick Nielsen bolden i det lange hjørne til 2-2. Vi fortsætter trykket og efter 4 hurtige førstegangs afleveringer og det sidste lob under forsvaret, får Hebo flot bolden med sig og piber bolden i mål til slutresultatet 3-2.

Det fortsætter dog med en masse ballade resten af kampen og en nedsabling af Phillip Bo i de døende minutter. Der bliver nok givet en 5-6 gule kort, 3 til os (Nielsen, Lirim og Mads) - tror at frygt var grunden til, at Ishøj ikke fik flere; desværre, for vi var ikke det mest grimt spillende hold på banen i dag.

Nielsen spiller en brandgod kamp, samt en evigt arbejdende Hebo oppe foran, som må siges at være vores to profiler i dag Comeback til Wagle, Mads og Gilbro - alle med en flot kamp og forventes at lokkes tilbage igen til næste kamp.

 

Den spilles på søndag den 14. oktober ude mod Køge kl. 11.00.

Luk