Nederlag i DS til KFUM
Referat af DS-kampen KFUM – Avedøre –3-0 (3-0).
Det er ikke nemt at spille mod KFUM, der lukker meget få mål ind. Det blev heller ikke nemt i Emdrupparken denne weekend. Der var blevet plads til anfører Mathias S. Christensen efter et par kampe med arbejde og sygdom, og han gik forrest og var én af holdets bedste på denne dag. Albin Fetahi fik et spark på knæet og måtte lade sig udskifte allerede efter 13 minutter. Straks efter scorede KFUM deres første mål ved altid farlige Malte Vangsted Larsen, som er meget svær at markere. Allerede to minutter senere blev føringen fordoblet, da Avedøres Magnus Johansson var uheldig at lægge bolden forbi målmand Thers og i eget mål. Det kunne også være blevet 3-0 på en dobbeltchance kort efter, men Avedøre kunne ånde lettet op.
Avedøre havde midt i 1. halvleg et godt skud på mål af Martin S. Nielsen, men det var så også det eneste forsøg mod mål fra Avedøres side gennem hele kampen. Inden der var spillet en halv time blev det 3-0, da Abdallah Said fra sidelinjen lagde bolden ind foran eget straffesparksfelt til KFUM´s Asbjørn Wulff Helge, der takkede og udplacerede Thers i målet.
Kampen var afgjort, og anden halvleg bød på en enkelt stor chance til KFUM og ellers en masse boldflytteri ude på banen af de to hold.
Det var dejligt, at vejret denne dag var godt, og at det for en gangs skyld ikke regnede eller vat koldt.
Den næste kamp er hjemme i Zebrafolden søndag (!) den 16. maj kl. 14.00 mod Fremad Valby, der er sidste hold, vi har vundet over.
Måske kan kampen afvikles med tilskuere, men det vides ikke med sikkerhed endnu.
Mål: Lucas Thers
Forsvar: Magnus Johansson – Mathias S. Christensen (anf.) – Mikkel Schmelling – Justice Rwango
Midtbane: Albin Fetahi– Baboucarr Baldeh – Marc Rosenmejer – Oliver Skjold Larsen – Abdallah Said
Angreb: Martin S. Nielsen
Indskiftet: Aymen Lamlil (13´ Albin Fetahi) – Nick Ilsø (58´ Marc Rosenmejer) – Wandifa Danpha (64´Magnus Johansson)
Ikke benyttet: Emil Skjold Larsen