Menu

Godt hold, fint spil, men nederlag, igen

image Klubbens logo
Per Myhrmann
09. oktober 2021 kl. 15:39
Tabte i serie 2 1-3 til Albertslund

Referat af serie 2-kampen Avedøre – Albertslund – 1-3 (0-0).

Det blev til endnu et nederlag for Avedøres trængte hold i serie 2. Holdet på dagen så ellers godt ud på papiret, og de første 10 minutter havde Avedøres et godt pres mod Albertslunds mål. Men efter en stor redning af Avedøres målmand efter 10 minutter vendte kampen. Alligevel havde Avedøre chancen for at komme foran 1-0, da anfører Nikolaj Lukassens gode indlæg fra højre blev misbrugt. Også Nick Ilsø havde en mulighed for at bringe hjemmeholdet foran, men det blev reddet til hjørnespark.

Efter en målløs første halvleg kom Avedøre foran efter godt et kvarters spil i anden halvleg på et godt hovedstød. Men desværre holdt det ikke hele vejen hjem. Trætte spillere skulle skiftes, og det fik skabt noget uro i de bagerste rækker, så Albertslund fik scoret 3 mål sidst i kampen.

  

Den næste kamp spilles ude lørdag 16. oktober kl. 15.30 mod Ledøje-Smørum.

Luk