Menu

Færste træninsgkamp vundet med 3-2 over Herstedøster fra SS

image 2 mål af Emmanuel Ikeocha
Per Myhrmann
27. januar 2024 kl. 21:00
To mål af den nye angriber Emmanuel Ikeocha

Referat af træningskampen Avedøre – Herstedøster – 3-2 (0-1).

 

Der var ikke mange nye i Avedøres trup i dag i forhold til sidste efterår. Kun Emmanuel Ikeocha var ny, og han kom til at sætte sit præg på kampen. Avedøre havde hele 19 spillere i kampe, selv om 7 stamspillere fra sidste år var skadede. Kun en spiller er stoppet og kun en ny spiller er kommer til i vinterpausen.

 

Herstedøster har haft mange ændringer, formoder jeg, og Avedøre var da også ved at score allerede efter 2 minutter, hvor Martin ”Jern” Nielsen slap fri, men ikke fik bolden forbi målmanden. Avedøre var spilstyrende og havde bolden på egne fødder hele tiden. Men efter 13 minutter sendte man bolden direkte i fødderne på en modstander på egen banehalvdel. Og han løftede fornuftigt nok bolden ned over Emil Skjold Larsen, der var ude af feltet, da man selv var i boldbesiddelse. Så var Avedøre bagud 0-1, hvilket holdt til pausen, selv om Avedøre stadig var det dominerende hold, og Herstedøster ikke fik flere chancer for at afslutte. Avedøre havde mange kvalificerede angreb.

Der blev skiftet 8 mand i pausen, og systemet blev lavet om fra 3-5-2 til 4-3-3. Det ændrede måske ikke så meget, men der kom gang i målscoringen. Alek Farhan Bakalarz sparkede en løs bold over mål i fri position efter hjørnespark, og efter 10 minutter kom scoringerne. Og det blev til 4 scoringer på kun 6-7 minutter!

 

Emmanuel Ikeocha blev nedlagt i feltet og sparkede selv sikkert bolden i mål på det efterfølgende straffespark til 1-1, og den samme spiller scorede også til 2-1 ved bagerste stolpe, hvortil bolden kom efter frispark fra Benjamin Snerle til Oliver Algren-Petersen, der headede bolden på tværs til den bagerste stolpe. Det blev også 3-1 til Avedøre ved Mads Zibrandtsen, der fra tæt hold kunne sende afleveringen fra Oliver Algren-Petersen i mål. Men elendigt forsvarsspil lige efter bragte Herstedøster tilbage i kampen med en scoring til slutfacit 3-2.

 

Avedøre burde have vundet meget større, idet Herstedøster i min bog kun havde tre afslutninger på mål. Men det blev til sejr til Avedøre i en kamp, hvor mange fik lidt kamp i benene, og holdet kommer helt sikkert til at se anderledes ud, når der startet på turneringen.

 

Trænerne i Avedøre var da heller ikke helt tilfredse med indsatsen og ser frem til de forbedringer, der er plads til.

 

Den næste træningskamp spilles lørdag den 3. februar kl. 12.00 på udebane mod B1908

 

Mål:               Emil Skjold Larsen

Forsvar:         Oliver Algren-Petersen – Alek Farhan Bakalarz –Jeppe Malm Kristensen

Midtbane:      Mathias Nedergaard – Karl Gaardmand – Jonas Bøtker – Emil Møller – Casper Karlsson

Angreb:         Emmanuel Ikeocha – Martin S. Nielsen

 

Indskiftet:      Emil Malm Kristensen – Mads Zibrandtsen – Nassor Salim – Benjamin Snerle – Lukas Prebensen – Nikolaj Bugge Jensen – Niklas Thomas – Frederik Holm Jensen

 

Skadede:        Kim Gurskov– Phillip Bo Henriksen – Anton Holm – Nicklas Antonsen – Martin Nordentoft – Emil Nyholm Kristensen – Ronaz Colak

 

Luk