Menu

DS tabte i Sundby Idrætspark

Per Myhrmann
02. maj 2018 kl. 17:16
B1908 vandt 3-1 over DS-holdet

Referat af DS-kampen B1908-Avedøre-3-1 (3-1).

 

Endnu et nederlag, hvor træneren mente, at det kunne være gået anderledes. En god start af Avedøre med kontrol. Alligevel var det B1908, der kom foran efter 23 minutter, da de gik hårdt til målmand Rasmus Siggaard, der ikke kunne holde bolden, så riposten blev sparket i mål. Men allerede 6 minutter efter udlignede Bjørn Jensen på et straffespark, og Avedøre var med igen.

Men inden halvlegen sluttede, havde B1908 fået scoret to gange yderligere, måske for lette scoringer, mente nogen (jeg ved det ikke, da jeg var i Madrid).

I 2. halvleg havde Avedøre chancen for at komme i gang igen med et nyt straffespark efter 65. minutter, men Bjørn Jensens skud blev flot reddet af B1908´s målmand. Cheftræner Peter Juul reagerede med udskiftninger, men desværre blev det ikke point til Avedøre på dagen i Sundby Idrætspark.

B1908 er også et hold, der er inde i en god stime. Det var deres sejr nummer fem (5) i træk! Det er et hold på vej frem i rækken, hvor de startede foråret som bundhold, men nu ligger nummer 4.

 

Der spilles næste turneringskamp hjemme i Zebrafolden mod Fremad Valby lørdag den 5. maj kl. 13.00. Fremad Valby er et hold, der er svære at spille imod. Vi har dog vundet de to første opgør med 1-0, men Fremad Valby har ikke tabt de seneste 4 kampe, hvor der heller ikke er scoret mod dem. Det lyder ikke rart.

Inden kampen mod Fremad Valby er der loppemarked og blomstersalg ved klubhuset. Kom og se på varerne og nyd en kop øl eller kaffe på terrassen.

 

Mål:               Rasmus Siggaard

Forsvar:         Mathias S. Christensen – Niklas Myhrmann (anf.) – Brian Jensen – Mikkel Schmelling

Midtbane:      Bjørn Jensen – Kim Gurskov – Jonathan Villadsen – Filip Hansen

Angreb:         Mikkel Reimer-Gadby – Martin Nordentoft

Indskiftet:      Chris Lindskow (46´ Jonathan Villadsen)) – Martin S. Nielsen (68´ Niklas Myhrmann) – Oliver Kolkjær Sørensen (86´ Kim Gurskov)

 

 

Luk