Menu

Vandt over B1908 i DS

image truppen maj 2017
Per Myhrmann
12. august 2017 - kl. 19:08
Sejr på 1-0 i Sundby Idrætspark over B1908, som har hentet mange nye spillere

Referat af DS-kampen B1908 - Avedøre - 0-1 (0-1).

 

Avedøre var mere på bolden i Sundby end sidste uge hjemme mod GVI, selv om det nok kun var højst 40% boldbesiddelse. Alligevel lykkedes det at få alle tre point med hjem til Vestegnen.

Christian Pedersen havde efter 8 minutter et frit skud fra kanten af feltet, men det gik lige ved siden af målet. Midt i halvlegen sendte Mathias Christensen et langt skift til venstre kant, Nikodem Kowalski, som trak sig fri, men skuddet fra ”Niko” blev blokeret til hjørnespark. Nogle minutter efter var Simon Boe igennem efter hurtige afleveringer frem ad banen, men målmanden reddede afslutningen mod mål.

Men efter 32 minutter lykkedes det Simon Boe at blive noteret for sit første sæsonmål, da et hjørnespark endte hos Yaqoob Butt, som skød mod mål, hvor Boe fik rettet bolden af til scoring

Minuttet efter kunne B1908 have udlignet, da et indlæg fra højre blev sendt videre lige ved siden af målet.

Debuterende målmand Steffan Skov var ikke meget synlig i 1. halvleg, men efter 57 minutter måtte han redde et godt langskud fra amagerkanerne. Ti minutter senere var Skov ikke højt nok oppe for at bokse væk, så det førte til chance til B1908, men senere reddede han flot et hovedstød til hjørnespark. Christian Pedersen var lige ved at komme igennem, men blev tacklet. Straffespark? Det mente nogle, mens andre sagde noget andet.

Efter 78 minutter kom B1908 til god chance, men skuddet blev rettet af og sendt over mål af forsvaret. Minuttet efter blev debutanten Mehmet Coskun nedlagt uden for feltet, men kun gult kort og et frispark, som Mathias Christensen fik sendt lige over overliggeren.

B1908 pressede på. Det gav Chris Lindskow en mulighed for at sparke på mål fra midtercirklen fra egen banehalvdel. Målmanden nåede ikke tilbage, men bolden gik lige ved siden af. Chris ”Bager” havde allerede danset, men desværre gik bolden ikke ind.

 

Mål:               Steffan Skov

Forsvar:         Mathias Christensen – Niklas Myhrmann (anf.) – Yaqoob Butt – Thomas Petersen

Midtbane:      Phillip Bo Henriksen – Chris Lindskow –Kim Gurskov – Nikodem Kowalski

Angreb:         Christian Pedersen – Simon Boe Nielsen

Indskiftet:      Jonathan Villadsen (70` Kim Gurskov) – Mehmet Coskun (76` Christian Pedersen) – Mikkel Schmelling (88´ Nikodem Kowalski)

Bænk (ikke brugt): Frederik Valentin Hansen – Tobias Astrup Juel-Jacobsen – Marco Valentin Olsen – Anton Holm

 

 

Vi havde nogle afbud af forskellig karakter til denne kamp:

Ferman Olgun, Jesper Hansen, Simon Duer, Martin Nordentoft, Bjørn Jensen, Jacob Abildgaard, Mikkel Bang, Rasmus Siggaard, Meck Nørgaard (skadet), Sebastian Tan (karantæne).