Menu

Vandt 1-0 i Zebrafolden

image truppem september 2023
Per Myhrmann
07. oktober 2023 kl. 15:14
Besejrede Farum i Sjællandsserien

Referat af SS-kampen Avedøre – Farum – 1-0 (1-0).

Det blev heldigvis til 3 point mod bundholdet Farum i kampen i Zebrafolden. Men man var ikke helt sikker på resultatet, før dommeren fløjtede af. Kampen bød på meget få chancer til begge hold. Faktisk havde Farum til muligheder med et frit over mål og et hovedstød over mål i starten af ​​kampen, inden Martin Nordentoft bragte Avedøre foran med kampens eneste mål. ”Nord” modtog bolden midt på Farums banehalvdel og trak sig med bolden frem mod Farums mål. Uden for feltet hamrede Nordentoft så til bolden med sit gode venstreben, og bolden strøg fladt i mål ved den ene stolpe. Farummålmanden stod blot som tilskuer og så på.

Der var overraskende få chancer i kampen til begge hold. Avedøre havde i anden halvleg vel ikke en eneste afslutning mod mål, og Farum virkede ikke farlige, men havde dog skudt forbi hjemmeholdets mål. Måske trak Avedøre sig lidt for langt tilbage på banen efter pausen og overlod initiativet til Farum.

Det virkede lidt kritisk, da netop indskiftede Niklas Thomas fik et godt kort og ti minutter i straffeboksen efter 75 minutter. Men Farum fik et gult kort fem minutter senere samt et i overtiden, så Avedøre blev ikke presset af et undertal.

Debut til unge Jonas Krogh Nielsen og comeback til Marc Rosenmejer, da 4-5 spillere fra førsteholdsstruppen havde været syge i løbet af ugen. Desuden en skadet Anton Holm og en karantæneramt Martin ”Jern” Nielsen, som begge så på kampen fra den anden side af hegnet. Men Avedøres trup er blevet meget bredere i 2023, end den har været siden 2020. Det ser stadig godt ud med en placering i den bedre halvdel af Sjællandsserien.

 

Der var 110 tilskuere omkring banen til lørdagskampen, og så var to hunde også mødt frem.

Den næste kamp spilles lørdag den 14. oktober kl. 12.00 mod Skjold Birkerød på udebane i Birkerød.

 

Mål: Emil Skjold Larsen

Forsvar: Oliver Alrem-Petersen – Alek Farhan Bakalarz – Philip Gunst – Jeppe Malm Kristensen

Midtbane: Emil Malm Kristensen – Mads Zibrandtsen – Kim Gurskov (anf.) – Phillip Bo Henriksen

Angreb: Jonas Krogh Nielsen – Martin Overby Nordentoft

 

Indskiftet: Niklas Thomas – Marc Rosenmejer

Ikke benytte: Ronaz Colak

 

Luk