Menu

Uno Apold og Thomas Laurenborg fortsætter som team

image sportschef Per Myhrmann
Per Myhrmann
22. juni 2017 - kl. 12:47
Forlænget til 31. december 2019

Avedøre har efter et år med trænerteamet Uno Apold og Thomas Laurenborg fundet deres indsats for klubben så tilfredsstillende, at aftalerne med begge trænere er forlænget til udgangen af december 2019; altså 2½ år endnu.

Den oprindelige aftale gik til udgangen af 2017, men både Avedøre og trænerne har ønsket en langsigtet ordning for at udvikle klubbens bedste hold.

Begge trænere er gået ind i klubben både fodboldmæssigt og socialt, og de tager også del i udviklingen af andre projekter i klubben, her iblandt det nye U17-hold, der starter træningen efter sommerferien.

Også den øvrige stab omkring DS-holdet regner med at fortsætte. Det drejer sig om målmandstræner Matthias Djernæs, holdlederne René Kuscu og Mark Frederiksen, cheffysioterapeut Bente Holm og fysioterapeut Asger Pedersen.

Cheftræner på ovennævnte U17-hold bliver Steen Petersen, der i 1½ år har trænet klubbens DS-reserver. Hvem der overtager det hold, arbejdes der på, og en løsning er nært forestående.