Menu

Reserverne tabte i Taastrup 3-5

image Avedøres logo
Per Myhrmann
28. september 2019 kl. 16:02
Mange mål imod Avedøres trætte spillere

Referat af serie 2-kampen Taastrup – Avedøre – 5-3 (1-0).

Der scores mange mål i anden halvleg i serie 2 i de kampe, hvor Avedøre deltager. Desværre får modstanderne flest i øjeblikket.

Avedøre havde en del spillere med, der har spillet med i DS, men for mange træner øjensynligt for lidt, så det bliver svært i slutningen af kampene, hvor spillerne blive trætte. Der var også kun 13 spillere med grundet skader og andre afbud i truppen.

Martin ”Jern” Nielsen udlignede 10 minutter efter pausen, men Taastrup kom igen foran midt i 2. halvleg. Med 20 minutter tilbage udlignede Lars Jacobsen, men allerede 5 minutter senere var Avedøre bagud. Det stod 3-2 til Taastrup, da de 90 minutter var spillet. Men et mål til 4-2 gjorde det svært for Avedøre, selv om Marco Ilsø fik reduceret. Det endte med endnu et mål til Taastrup, inden dommeren fløjtede af og gik hjem.

At Avedøre målmand, Niklas Thomsen, fik to gule kort for brok inden den målrige afslutning, gjorde det heller ikke nemmere for Avedøre. Det røde kort kunne vi godt have undværet.

 

Den næste kamp spilles lørdag den 5. oktober hjemme i Avedøre kl. 14.00, umiddelbart efter DS-holdet har spillet færdig.

 

Luk