Menu

Hattrick af Mikkel Bang

Per Myhrmann
31. juli 2019 kl. 10:59
Herstedøster fra SS besejret 3-0 i sidste træningskamp

Referat af træningskampen Avedøre (DS) – Herstedøster (SS) –3-0 (3-0).

 

Kampen blev afgjort i en første halvleg, hvor Avedøre var dominerende og havde styr på både det offensive og defensive.

Det tog lidt tid, før chancerne kom, men så tog Mikkel Bang fat. I det 22 minut gav han bolden en tå på kanten af feltet, så bolden flot gik i mål højt ude til højre. Han var minutterne efter lige ved at øge føringen, men målmanden fik afværget og den hoppende bold blev sparket væk af en forsvarer. Men da Mikkel Gadby fra højre baglinje lagde bolden ind til en helt fri Bang, svigtede han ikke fra kort afstand.

Derefter kom en mindre periode, hvor Herstedøster var ved at komme til chancer, men det var grundet fejlaflevering tilbage i banen fra Mathias S. Christensen og et spark ved siden af bolden fra Nordentoft. Men ingen af fejlene førte til skudchance til Jan Christensens mandskab. Og så fuldbragte Mikkel Bang sit hattrick med scoringen til 3-0 efter 37. minutter, og kampen syntes afgjort.

Efter pausen faldt niveauet lidt fra Avedøres side, og Herstedøster kom længere frem på banen. Niklas Thomsen måtte redde et hovedstød fra tæt afstand, og endnu et boldtab var ved et give en reducering. Også i slutminutterne pressede Herstedøster på for en scoring uden held.

Avedøre havde da også deres chancer. Et hårdt skud fra Simon Boe Nielsen ramte overliggeren, og Nicklas Antonsen forsøgte sig uden held med et lob over målmanden efter at have løbet fra modstanderforsvaret.

 

Kampen blev overværet af ca. 60 tilskuere.

Den næste kamp er en DS-kamp, der spilles lørdag den 3. august kl. 13.00 i Karlslunde.

På lørdag den 3. august spiller Avedøres reservehold mod Vallensbæk kl. 10.30 i Zebrafolden.

 

Mål:               Rasmus Siggaard

Forsvar:         Mathias S. Christensen – Jonathan Villadsen – Martin Nordentoft (anf.) – Mikkel Schmelling

Midtbane:      Mikkel Gadby – Mathias ”Mini” Johansson – Oliver Larsen – Anders Vibe Kjøller

Angreb:         Mathias Redke – Mikkel G. Bang

Indskiftet:      Nicklas Thomsen (46´ Rasmus Siggaard) – Simon Boe Nielsen (46´ Mikkel Reimer-Gadby) – Phillip Bo Henriksen (46´ Oliver Larsen) – Nicklas Antonsen (46´ Mikkel Bang) – Sebastian Tan (56´ Anders Vibe Kjøller) – Mars Rosenmejer (56´ Mathias Redke)

 

Der blev senere skiftet lidt mere frem og tilbage.

 

Luk