Menu

Avedøre vandt 2-1 i Skovlunde i testkamp

image arkivfoto fra hjemmekamp mod Frem efteråret 2014
Per Myhrmann
03. februar 2018 kl. 19:03
Revanche for LP-nederlaget i maj 2017 kom i hus, men ringe trøst ifht LP

Referat af test-kampen BSF-Avedøre-1-2 (0-0).

Første halvleg forløb uden de store chancer til holdene. Avedøre havde fem nye i startopstillingen ifht. sidste uges kamp mod HIF. Faktisk har jeg ikke noteret en eneste chance stor chance i 1. halvleg.

Men efter pausen kom der lidt mere gang i den; i begge ender. På første hjørnespark fik indskiftede Niklas Myhrmann hovedet på bolden, men desværre ramte den Martin Nordentoft på vejen mod mål. Stadig 0-0. Avedøre kom så i front efter 63 minutter. En lang aflevering blev headet videre af Bjørn Jensen til Simon Boe Nielsen, og han fandt Martin Rasmussen foran mål. Hans forsøg blev dog i første omgang afværget, men bolden hoppede over den liggende målmand, så Martin Rasmussen kunne løbe frem og heade bolden i mål. Et par minutter efter havde BSF en stor chance, som blev misbrugt. Men få minutter efter udlignede BSF på et frispark. Et flot mål, som Messi kunne have lavet det. Thomas Petersen havde derefter et godt fladt skud lige ved siden af mål. I de følgende minutter blev Bjørn Jensen spillet med en lang bold i dybden, men hans lob over målmanden gik desværre også over målet.

Martin Rasmussen havde en ny mulighed med 10 minutter tilbage, men hans skud blev sendt til hjørnespark af målmanden med en flot redning. Målmanden var knap så heldig efter 85 minutter, da han ville være smart og drible foran eget mål. Da han ville sparke væk, strakte Martin Rasmussen foden frem; bolden ramte foden og sprang i mål. Avedøre var foran 2-1.

Lørdag den 10. februar kl. 13.30 spilles næste kamp mod FA2000 på Frederiksberg. FA2000 spiller i DS i den anden pulje på Sjælland.

  

Målmand:       Rasmus Siggaard

Forsvar:         Jonathan Villadsen – Martin Nordentoft (anf.) – Mikkel Schmelling

Midtbane:      Lirim Aliti – Martin S. Nielsen – Chris Lindskow – Filip Hansen – Thomas Petersen

Angreb:         Medo Kamara – Sebastian Tan

Indskiftet:      Martin Rasmussen (46`Filip Hansen) – Bjørn Jensen (46´ Medo Kamara) – Niklas Myhrmann (46´ Jonathan Villadsen) – Martin Boe Nielsen (46´ Martin S. Nielsen)

Filip Hansen og Jonathan Villadsen blev indskiftet igen i løbet af 2. halvleg.