Menu

Andetholdet sejrede i topkampen

image Martin S. "Jern" Nielsen var igen i centrum
Per Myhrmann
04. oktober 2020 kl. 08:47
Bagsværd slået med 2-0

Referat af serie 2-kampen Avedøre – Bagsværd – 2-0 (1-0).

 

Kampen om at være med i toppen af serie 2 blev vundet af Avedøre efter en god fodboldkamp og godt spil fra begge sider. Ifølge min udsendte medarbejder, var sejren til Avedøre fortjent, da Avedøre set over hele kampen var det bedste hold.

Klubbens nye målmand, Emil Skjold Larsen, måtte allerede i starten af kampen brillere med en stor redning, så nullet kunne beholdes. Avedøre kom foran 1-0 på et straffespark, begået mod Martin S. ”Jern” Nielsen, ved Abdallah Said, der omsatte den store chance.

Efter pausen var det Martin S. ”Jern” Nielsen, der med et flot spark gav Avedøre føringen til 2-0. Inden slutfløjtet måtte den unge målmand Emil Skjold Larsen endnu engang vise sit potentiale, da han klarede et straffespark fra Bagsværd, der naturligt nok pressede på i denne fase af kampen.

  

Den næste kamp spilles ude i Herlev lørdag den 10. oktober kl. 11.45.